Kiropraktoren
er specialist i kroppens bevægeapparat og er derfor den bedst
uddannede, når det handler om at få led, knogler og muskler til at
fungere som de skal. Uanset om problemet allerede er opstået, og du har
behov for behandling, eller du blot har brug for råd og vejledning, er
du i de bedste hænder hos kiropraktoren.
Alle
fortjener et godt liv og en velfungerende krop. Din livskvalitet er dit
eget ansvar. Du behøver ikke finde dig i at have det dårligt, ofte kan
du nemlig gøre noget ved det. Kiropraktoren kan hjælpe dig med den nødvendige
viden, støtte og behandling.
Små
skavanker kan være begyndelsen til de virkelige problemer – dem, der
kræver en større behandlingsindsats eller måske aldrig helt
forsvinder. Stop din accept af ubehag eller smerter i led og muskler.
En
kiropraktor ser i gennemsnit 18 gange så mange patienter med
rygsmerter, som en praktiserende læge, og 9 gange så mange som en
fysioterapeut, viser undersøgelser lavet af Dansk Institut for Klinisk
Epidemiologi.
På Silkeborg
RygCenter & Idrætsklinik er kiropraktoren en del af den tværfagligudredning af
patienter med smerter i muskler og led. Læs mere om Silkeborg
Rygcenters tværfaglighed.
Uddannelsen
til kiropraktor består af en 5-årig uddannelse på Syddansk
Universitet i Odense. Derefter følger en 1-årig turnusuddannelse. Hvis
du vil vide mere om
kiropraktoruddannelsen, så klik her.
Ønsker
du yderligere information om kiropraktik og kiropraktisk behandling,
henviser vi til andre hjemmesider. Besøg f.eks.
Dansk Kiropraktor Forening. eller læs om kiropraktik
på Wikipedia.