Har du smerter i lænden, som stråler ned i det ene ben, kan det være, at du har en nerverodspåvirkning i lænden forårsaget af en diskusprolaps.
En diskusprolaps er en udposning på én af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/hvirvler.
Når man får en diskusprolaps er det udtryk for, at de yderste lag i bruskskiven er blevet svage og ikke kan ’holde på’ den bløde kerne, der findes midt i bruskskiven.
En diskusprolaps i lænden kan være helt symptomfri, men kan også forårsage lændesmerter og kan påvirke nerverne i benet.
Forårsager diskusprolapsen symptomer i benet, taler man om en nerverodspåvirkning.
Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos kiropraktoren. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.
En skanning er sjældent nødvendig for at finde ud af, om du har en diskusprolaps. Det er heller ikke nødvendigt, at du får taget røntgenbilleder for at vurdere hvilken behandling, der er bedst.
Undersøgelsen består bl.a. i at teste kraft, følesans og reflekser i benene, og kiropraktoren undersøger om det er din bevægelighed i ryggen eller stræk af nerver til benet, som udløser dine smerter.
Kiropraktorerne kan henvise til MR skanning på Regionshospitalet Silkeborg, hvis kiropraktoren er i tvivl om diagnosen, eller hvis du ikke har fået forventet bedring efter 4-6 uger.
Formålet med manuel behandling for diskusprolaps hos kiropraktoren er at lette nerverodspåvirkningen og dermed symptomerne forårsaget af prolapsen. Formålet er ikke at “fjerne” prolapsen.
Prolapser kan kun fjernes ved en operation eller de kan svinde af sig selv over tid.
Retningsspecifikke øvelser og manuel behandling bestående af fleksions-distraktion kan ikke påvirke selve prolapsen, men kan være yderst effektive i fjernelse af symptomerne fra nerverodspåvirkningen.
Manuel fleksions- distraktions behandling udføres 3 gange om ugen de første 2-4 uger
Kiropraktoren hjælper dig også med smerterne, vejleder dig og holder øje med symptomer og faresignaler.
Du vil også modtage vejledning i smertestillende medicin – ofte i samarbejde med egen læge.
Kiropraktoren orienterer også lægen og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvis det bliver nødvendigt.
Hele forløbet skal give dig ro og tryghed.
Du skal først og fremmest være tålmodig. Der kan være ret svære smerter de første 2-4 uger.
Du skal forsøge at holde dig aktiv. Bevæg dig tit og skift ofte stilling. Der vil oftest være behov for perioder, hvor du ligger ned og tager vægten af rygsøjlen.
Generelt må du ikke løfte og skal begrænse at sidde de første 4 uger.
Når du begynder at få det bedre, vil du kunne være mere oppegående og kun ligge i få korte perioder i løbet af dagen.
Sygemelding kan komme på tale. Det er meget afhængig af hvilket job du har og afhængig af smerte niveau.
Når du har det så godt at smerte- og funktionsniveau tillader det, vil du blive henvist til genoptræning hos Rygcentrets fysioterapeuter.
De første uger vil der være fokus på stabilitetsøvelser og lette styrkeøvelser. Måske er der en muskelsvækkelse i benet, som du allerede nu kan fokusere på.
Egentlig ryg-genoptræning i vores Superviseret Træning kan tidligst startes efter 4 uger og i de fleste tilfælde først efter 6 uger. Bruskskiverne skal have tid til heling, før de påvirkes for hårdt.
Du skal forvente at træne 2 gange om ugen i 3 måneder i vores Superviseret Træning sammen med en fysioterapeut.
Bagefter er det en god ide at træne videre på egen hånd i KiroFitness for at forebygge tilbagefald.
Mange patienter med akutte lændesmerter og udstråling til benet henvender sig hos os med forventning om at blive kureret og symptomfri i løbet af kort tid.
Men som du kan læse, skal man forvente, at en nerverodspåvirkning forårsaget af en diskusprolaps, kan vare op til ½ år fra første undersøgelse og til endt genoptræning.
Kiropraktoren er specialist i rygsygdomme som fx diskusprolaps, og derfor giver det offentlige et særligt højt tilskud til et pakkeforløb til disse sygdomme i op til et ½ år.
Danmark giver også øget tilskud til undersøgelse og behandling for diskusprolaps hos Silkeborg Rygcenter & Idrætsklinik.
Du kan læse om priserne på prolaps pakkeforløb her
Og om priserne på Superviseret Træning her
Du kan læse mere om diskusprolapser på disse hjemmesider:
Hent brochure her