Håndled og fingre

Tendinit og seneskedehindebetændelse

Årsag: Akut eller gentagen overbelastning.

Symptomer: Smerte ved belastning, hævelse, varme, nedsat funktion, nedsat bevægelighed både ved muskelbrug, og ved passiv bevægelse af håndleddet.

Behandling: Udspænding, massage og først og fremmest aflastning. Evt. smertestillende med anti-inflammatorisk effekt.


Carpaltunnelsyndrom:

Årsag: Carpaltunnelsyndrom skyldes en afklemning af Median nerven i håndleddet.

Symptomer: Smerter, prikken og stikken i håndens tommelfinger side og de 2 tilstødende fingre. Følelsesløshed og nedsat kraft i fingre og hånd.
Over tid vil der opstå svind i muskelfylde i forhøjningen ved tommelfingerens rod.
Nedsat kraft i tommel, pege og langefingerens bøjemuskler, og ved at føre tommelfingeren over til lillefingerens rod.

Behandling: Mobilisering/manipulation af håndrodsknogler, udspænding af muskler og ledbånd, i svære tilfælde operation.


Afklemning af Ulnaris nerven

Årsag: Afklemning af Ulnaris nerven kan forekomme ved slag eller tryk på nerven i albuen, eller i hånden. Dette ses ofte ved cykelryttere.

Symptomer: Der vil være nedsat følsomhed, prikken og stikken og nedsat kraft i nervens forsyningsområde. Over tid vil muskelmassen blive mindre i håndfladens lillefingerside.

Behandling: Kan bl.a. indbefatte aflastning, laser, nerveudspænding, løsne muskulatur i kontakt til nerven, men altid i samråd med din kiropraktor eller fysioterapeut.


Afklemning af Radialis nerven

Årsag: Afklemning af Radialis nerven opstår som følge af tryk mod nerven i overarmens bagside. Ofte under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, hvis man sover med armen udover sengekanten (Saturday Night Palsy)

Symptomer: Der vil være nedsat strækfunktion af håndled og fingre. Nedsat følsomhed i området imellem/over tommel- og pegefingeren. Radialis nerven kan afklemmes med drophånd til følge.

Behandling: Kan bl.a. indbefatte aflastning, laser, nerveudspænding, løsne muskulatur i kontakt til nerven, men altid i samråd med din kiropraktor eller fysioterapeut.


Gigt

Årsag: Autoimmun lidelse.

Symptomer: Morgenstivhed i mere end 30 minutter. Der er smerter, varme, rødme og hævelse i et eller flere af håndens led. Ofte ved fingrenes grund- eller mellemled.

Behandling: Varetages af reumatologer på sygehus eller egen læge.
Kan lindres med øvelser og behandling.


Forstuvning af håndled eller fingre

Årsag: Forstuvning af håndled eller fingre opstår som følge af traume. Ofte ved kontaktsport.

Symptomer: Rødme, hævelse, udtalte smerter og ømhed både ved belastning og berøring.

Akut behandling: RICE – hvile, ispakning i 15 -20 minutter af gangen, ca. hver 2. time, støtteforbinding, der sammen med isen reducerer hævelsen, og skaden skal holdes over hjertehøjde. Lig eller sid med hånden løftet.

Behandling: Tjek og behandling af evt. fejlstilling i håndens knogler, specifik træning af håndens bevægelighed og koordination/kraft. Øvelser til stabilisering af leddet for at undgå gentagne traumer.

kiropraktor fysioterapeut silkeborg rygcenter idraetsklinik

Se vores priser

Silkeborg Rygcenter er tilsluttet overenskomsten mellem Sygesikringen og Dansk Kiropraktor Forening.

Det betyder, at de fleste ydelser på Silkeborg Rygcenter udløser tilskud fra Den Offentlige Sygesikring og dermed også fra Sygesikringen Danmark.

Læs mere