Brystryggen er den del af hvirvelsøjlen, hvor ribben danner ledforbindelse med ryghvirvler.
Brystkassen gør, at brysthvirvelsøjlen har mindre bevægelighed end lænden og nakken.
Udover tilstedeværelsen af ribben er opbygningen af brysthvirvelsøjlen identisk med hvirvelsøjlen i nakken og lænden.
Der findes ligeledes her bruskskiver imellem hvirvlerne og små facetled bagtil på hvirvlerne.
Problemer/smerter i brystryggen skyldes oftest låsninger i facetleddene.
Diskusprolaps i brystryggen ses meget sjældent og kun i forbindelse med traumer.
Låsningerne i facetleddene betyder, at der er nedsat og smertefuld bevægelighed i leddene og muskelspændinger i området.
Hvis smerterne i ryggen mellem skuldrebladene samtidig stråler om i brystkassen og giver en knugende fornemmelse i brystkassen, taler man om et thorakalt facetsyndrom.
Kiropraktisk manipulationsbehandling er ved thorakale facetsyndromer normalt særdeles effektiv. Derudover kan det anbefales, at den spændte muskulatur løsnes med bløddelsbehandling.
Symptomer i bryst og brystryg kan også skyldes lidelser som f.eks. hjerteproblemer, alvorlige lungesygdomme, nyresten, galdesten, osteoporose, helvedesild m.m.
Derfor er det vigtigt i undersøgelsen at vurdere bl.a. almentilstand, blodtryk og lytte til hjerte og lunger.
Hvis det skønnes nødvendigt, vil patienten blive sendt videre til egen læge med henblik på yderligere undersøgelser.
Røntgenundersøgelser af brystryggen kan komme på tale hos patienter med længerevarende smerter og hos patienter med øget risiko for sammenfald af hvirvellegemer.
Kiropraktisk manipulationsbehandling for thorakale facetsyndromer er særdeles effektiv. Desuden kan det anbefales, at den spændte muskulatur løsnes med bløddelsbehandling.
Thorakale facetsyndomer kan spontant forsvinde uden behandling, men selv i de tilfælde får kiropraktisk manipulationsbehandling smerterne til at forsvinde hurtigere.
Få patienter oplever, at smerterne bliver kroniske.
Genoptræning af brystryggen er en naturlig del af vores fysioterapeut-superviseret Ryg- og Nakketræning.
Vi anbefaler patienter med kroniske smerter i brystryggen at følge et genoptræningsprogram.