Osteoporose

Knogleskørhed (osteoporose)

 

I Danmark anbefaler man ikke screening af hele eller dele af befolkningen for knogleskørhed. Man anbefaler Dexa-scanning af de patienter, som har øget risiko for at lide af knogleskørhed. Mange mennesker har ikke haft kontakt med egen læge eller kiropraktor, og er derfor ikke klar over, om de har øget risiko for at lide af knogleskørhed.

Risikofaktorer:
  • Arvelig disposition
  • Overgangsalder før 45 år
  • Lav kropsvægt
  • Lav fysisk aktivitet
  • Lav indtagelse af kalcium og D-vitamin
  • Rygning
  • Stort alkoholforbrug
  • lavenergi-brud

Knogleskørhed giver ingen symptomer med mindre der er knoglebrud. På Silkeborg Rygcenter opdager vi via røntgenundersøgelser mange knoglebrud , som er forårsaget af knogleskørhed.

Vi ønsker at sætte fokus de af vores patienter, som har øget risiko for knoglebrud før de får knoglebrud. Hver 3. kvinde og hver 8. mand vil statistisk set opleve et knoglebrud grundet knogleskørhed på et eller andet tidspunkt i livet.

Er du patient på Silkeborg Rygcenter og over 50 år, vil du opleve, at vi stiller dig nogle spørgsmål. Disse spørgsmål skal klarlægge, om du er i risikozonen for at udvikle knogleskørhed.

Er der øget risiko for, at du lider af knogleskørhed, vil vi skriftligt henvise dig til din egen læge for osteoporoseudredning / Dexa-scanning. Henvisningen vil indeholde oplysninger om risikofaktorerne.

Knogleskørhed kan generelt forebygges via knoglevenlig livsstil.

Knogleskørhed kan i dag bedres medicinsk, således at knoglebrud kan forebygges.

Ønsker du at vide mere om knogleskørhed(osteoporose) kan du læse mere på disse hjemmesider:

Netdoktor.dk

Osteoporose Foreningen

OsteoporoseDoktor.dk

Se vores priser

Silkeborg Rygcenter er tilsluttet overenskomsten mellem Sygesikringen og Dansk Kiropraktor Forening.

Det betyder, at de fleste ydelser på Silkeborg Rygcenter udløser tilskud fra Den Offentlige Sygesikring og dermed også fra Sygesikringen Danmark.

Læs mere